Account Executive, svensktalende

Vibrant
Vibrant

Sales & Business Development · Full-time

Aarhus, Denmark

Posted on Sep 23, 2026

Account Executive, svensktalende

Fuldtid, Aarhus og Sverige

Vil du accelerere din karriere i en hurtigtvoksende tech scaleup – og være med til at ændre måden virksomheder modtager betalinger på? Och talar du svenska?

Hos Vibrant søger vi ambitiøse Account Executives, der vil skabe resultater, drive forretning og være en central del af vores vækstrejse i Sverige via kontaktskabelse, mødeafholdelse, onboarding og opfølgning på kunder på tværs af hele Sverige.

Det er et ufravigeligt krav, at du kan begå dig professionelt, teknisk, mundtligt og skriftligt på svensk. Rekrutteringsprocessen vil indeholde en test heraf. Dog vil dit tilhørsforhold være til Aarhus-kontoret, så du bliver en integreret del af teamet.

Hvem er Vibrant?

Vi gør det enkelt for virksomheder at modtage betalinger – på tværs af butik, online og faktura.

Vibrant er alt-i-én betalingspartneren, der samler hele betalingsflowet i én løsning og hjælper vores kunder med at vokse gennem teknologi, indsigt og integrationer.

Vi er et dansk tech scaleup med kontor i Aarhus – og vi vokser, blandt andet til Sverige.

Rollen

Som Account Executive er du en nøglespiller i Vibrants salgsorganisation i vores udvidelse til Sverige. Du bliver ansvarlig for hele kunderejsen for vores svenske kunder - lige fra første kontakt til succesfuld onboarding og mersalg.

Dine opgaver:

  • Drive din egen pipeline og booke salgsmøder
  • Udarbejde kundetilpassede totalløsninger
  • Gennemføre salgspræsentationer og forhandlinger med beslutningstagere fysisk på kundens lokation
  • Udarbejde tilbud og løsninger, der optimerer kundens forretning
  • Lukke aftaler, følge op og opbygge langvarige relationer
  • Generel administration og opdatering af CRM-system
  • Bidrage til teamets samlede performance og løbende udvikling
  • Onboarding af nye kunder
  • Teknisk opsætning af produkter på kundens lokation
  • Opfølgning, mersalg og kundetilfredshed

Rollen vil bestå af en kombination af kontorarbejde og tid på farten ude hos kunder i Sverige. Dette kræver, at du har kørekort og egen bil og er indstillet på mange dage om ugen på vejene.

Mennesket

Du er en kommerciel profil med drive, struktur og skarp sans for salgshåndværket. Du trives med tydelige mål, højt tempo og frihed under ansvar – og du motiveres af at skabe konkret værdi for kunderne. Du skal trives med feedback, kontinuerlig forbedring og inddragelse i teamet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg, kundeservice eller håndtering af kundevendte aktiviteter med tydelige kommercielle målsætninger
  • Bor i Danmark med nem adgang til Aarhus
  • Taler flydende svensk, kan begå dig professionelt på engelsk - og måske endda kan en smule dansk
  • Har flair for planlægning, struktur og CRM
  • Arbejder selvstændigt, men elsker at vinde som team

Det vigtigste er ikke din baggrund og erfaring, men din vilje til at lære og dit mod på at vokse i rollen, samt dine sproglige kompetencer.

Vi tilbyder

Hos Vibrant får du mere end bare et job:

  • En hverdag i et ambitiøst scaleup-miljø med højt til loftet og stor tillid
  • Et stærkt socialt fællesskab med ambitiøse kollegaer.

Vi ønsker et arbejdsmiljø, som er motiverende og trygt, hvor vores resultater taler deres eget tydelige sprog og alle medarbejdere ved, hvordan de har bidraget til virksomhedens resultater.

Klar til at tage første skridt?

Send din ansøgning allerede i dag – vi ansætter, så snart vi møder det rette match.

Startdato: Når du er klar

Bliv klogere på os her: www.vibrant.io