hero

Join great people at great companies

byFounders
companies
Jobs

Account Executive

Vibrant

Vibrant

Sales & Business Development
Aarhus, Denmark
Posted on Jan 18, 2026

Account Executive (AE) – fuldtid

Vil du accelerere din karriere i en hurtigtvoksende tech scaleup – og være med til at ændre måden virksomheder modtager betalinger på?

Hos Vibrant søger vi ambitiøse Account Executives, der vil skabe resultater, drive forretning og være en central del af vores vækstrejse i Danmark og Norden via afholdelse af kundemøder på tværs af hele Danmark.

Hvem er Vibrant?

Vi gør det enkelt for virksomheder at modtage betalinger – på tværs af butik, online og faktura.

Vibrant er alt-i-én betalingspartneren, der samler hele betalingsflowet i én løsning og hjælper vores kunder med at vokse gennem teknologi, indsigt og integrationer.

Vi er en dansk tech scaleup med kontorer i Aarhus og København – og vi vokser hurtigt.

Rollen

Som Account Executive er du en nøglespiller i Vibrants salgsorganisation. Du tager styringen fra første møde til underskrevet kontrakt og sikrer, at hver kundeoplevelse er professionel, rådgivende og værdiskabende.

Du modtager kvalificerede møder fra vores SDR-team – og herfra er det dit ansvar at lukke aftalen. Du kombinerer kommerciel energi med forretningsforståelse og evnen til at skabe løsninger, der løfter kundens bundlinje.

Dine opgaver:

  • Gennemføre salgspræsentationer og forhandlinger med beslutningstagere
  • Udarbejde tilbud og løsninger, der optimerer kundens forretning
  • Lukke aftaler, følge op og opbygge langvarige relationer
  • Generel administration og opdatering af CRM-system
  • Bidrage til teamets samlede performance og løbende udvikling

Rollen består overvejende i at være ude omkring i Danmark på kundemøder. Dette kræver, at du har kørekort og egen bil og er indstillet på mange dage om ugen på vejene. Dog vil der også være kontorarbejde på kontoret i Aarhus flere dage om ugen.

Mennesket

Du er en kommerciel profil med drive, struktur og skarp sans for salgshåndværket. Du trives med tydelige mål, højt tempo og frihed under ansvar – og du motiveres af at skabe konkret værdi for kunderne. Du skal trives med feedback, kontinuerlig forbedring og inddragelse i teamet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg, kundeservice eller håndtering af kundevendte aktiviteter med tydelige kommercielle målsætninger
  • Har flair for planlægning, struktur og CRM
  • Arbejder selvstændigt, men elsker at vinde som team
  • Taler flydende dansk og kan begå dig professionelt på engelsk

Det vigtigste er ikke din baggrund og erfaring, men din vilje til at lære og dit mod på at vokse i rollen. Hos Vibrant ser vi salg som et håndværk – og vi giver dig værktøjerne til at mestre det.

Vi forestiller os, at du optimalt set bor i Aarhus-området.

Vi tilbyder

Hos Vibrant får du ikke bare et job – du får en platform for at udvikle dig fagligt og personligt.

  • En hverdag i et ambitiøst scaleup-miljø med højt til loftet og stor tillid
  • Struktureret salgstræning og masser af sparring - du deltager løbende i vores ‘Vibrant Sales Academy’
  • Et stærkt socialt fællesskab med ambitiøse kollegaer.

Vi ønsker et arbejdsmiljø, som er motiverende og trygt, hvor vores resultater taler deres eget tydelige sprog og alle medarbejdere ved, hvordan de har bidraget til virksomhedens resultater.

Hvis du vil være med til at forme fremtidens betalingsløsninger – og bygge din karriere i en virksomhed med fart på – så er det nu.

Klar til at tage første skridt?

Send din ansøgning allerede i dag – vi ansætter, så snart vi møder det rette match.

Startdato: Når du er klar

Bliv klogere på os her: www.vibrant.io